Julefrokost 2023

ARRANGEMENTET HAR VÆRET AFHOLDT OG MAN KAN IKKE TILMELDE SIG

 JULEFROKOST 2023

Deltag i årets julefrokost på restaurant Waves på færgen Aurora.

På julebordet vil du finde et stort udvalg af sild og fisk, som fx løgsild, citronsild, stegte sild, vegetariske sennepsild, vegetarisk mango og jalapene sild, varmrøget laks, graved laks og laksesalat.

Varme retter såsom juleskinke, varmtrøget flæsk med æble og blommekompot, leverpostej med sprød bacon, kødboller, pølser, Janssons fristelse,
Stuvet grønkål, rødkål, kartofler og meget mere.

Der vil være massere af tilbehør og lækkert brød.

Dessert, oste eller godtebordet hvor der vil være rigeligt af Ris a la Mande, frugtsalat, peberkager, chokolade, slik, frugt og nødder.

Drikkevare, tilbud:
1 grøn Tuborg og 6 cl. Snaps. 97 kroner
skal bestilles ved tilmelding for at opnå rabatten.

Foreningen har reserveret 15 billetter, vi kan nå at reserverer flere hvis i er hurtige til at bestille.
Vi mødes i færgeterminalen Helsingør station klokken 11
Færgen sejler klokken 11.30, vi kan købe en drink i baren inden vi går til bordet klokken 12. Klokken 15 må vi forlade bordet, men kan fortsætte et andet sted hvis der er behov.

Nordsjælland Turforening

 DETALJERNE

HVORNÅR
Søndag den 26 november klokken 11.30
HVOR
Færgevej 8,
3000 Helsingør
ARRANGEMENTETS VARRIGHED
Ca. 5 timer
PRIS
Medlem 300kr. (Færgebillet 40kr, frokost 260kr) Ønskes tilbud om snaps og øl, tillægges prisen 100kr.
Gæster 375kr. Ønskes tilbud om snaps og øl, tillægges prisen 100kr
( SPAR 75KR BLIV MEDLEM NU )
TILMELDING
Tilmelding senest den 15 oktober
BETALING
Senest ved tilmelding, på foreningens konto 9570 13270597. Husk at notere på overførslen hvilket arrangement i betaler til. OBS Husk at foreningen ikke længere tager imod Mobile pay PGA regnskabstekniske krav fra banken.

 TILMELDING

    Navn *

    Telefon *

    E-mail *

    Medlemnr *

    Antal gæster     

    Kommentar

    Julefrokost eller julebord er i Skandinavien en festlig lejlighed typisk i december måned op til jul, hvor der oftest spises traditionel julemad. Til dette måltid inviteres ofte venner og familiemedlemmer, så man er et større selskab. Julefrokost kan også være en firmafest, oftest afholdt i julemåneden, men nogle gange også i november/januar. De tidligste julefrokoster, der findes bevis for, blev holdt fra 1940’erne.[1]

    Begrebet julefrokost anvendes i Danmark, mens man i SverigeNorge og Finland anvender julebord (bokmål)/julbord (svensk)/joulupöytä (finsk)

    Ligesom juleaften har sine madtraditioner, består julefrokosten af traditionelle retter – koldt smørrebrød, gerne med marineret sild som en hovedingrediens, suppleret af lune retter som flæskestegfrikadellerleverpostejmedisterpølse og mørbrad. Hertil føjes drikkevarer som især snaps/akvavit og øl (gerne julebryg). Børn drikker typisk sodavand til julefrokost, men får dog af og til en juleøl.

    En julefrokost i forbindelse med arbejdet er en lidt anden konstruktion, hvor man spiser sammen og kommer hinanden mere nær og “drikker dus” mere end på andre tidspunkter af året. Den afholdes normalt i november eller december – før juleaften.

    Julefrokoster er nærmest blevet en fast bestanddel på arbejdsmarkedet i mange virksomheder. Julefrokoster har en betydning for det sociale og psykologiske miljø i en virksomhed, og nogle kombinerer dem endda med teambuilding i større eller mindre grad.

    Tiden i og omkring julefrokoster og påskefrokoster har ofte haft ry for at være en tid med mange trafikforseelser vedr. spirituskørsel.