En dronnings smykkeskrin

ARRANGEMENTET HAR VÆRET AFHOLDT OG MAN KAN IKKE TILMELDE SIG

En dronnings smykkeskrin

50 år på tronen fortalt i smykker.

Dronningen råder over en meget stor smykkesamling, som Dronningen benytter meget bevidst og aktivt og med omhu og omtanke.
For majestæten er smykker nemlig ikke bare smykker, de er symboler og bærere af minder, venskaber,
kontinuitet af livet som Danmarks regent gennem 50 år og 50 års danmarkshistorie.

Udstillingen præsenterer for første gang nogensinde over 200 kendte og mindre kendte smykker fra Dronningens smykkesamling,
Hvert smykke i udstillingen er bærer af en historie, og refererer til en eller flere private, eller officielle begivenheder i Dronningens 50 årige regeringsperiode.

Som en helt særlig oplevelse i udstillingen har Dronningen selv indvilliget i at lægge stemme til den audioguide, som de besøgende får udleveret.
Med audioguiden i hånden kan man derfor undervejs i udstillingen høre Dronningen selv fortælle om udvalgte smykker og begivenheder.

Vi starter med en frokost hos Jacobsen, Kultorvet,

 

Nordsjælland Turforening

DETALJERNE

HVORNÅR
Søndag den 6. marts kl 14:0
Amalienborgmuseet

MØDESTED
Helsingør station tog afgang 11.03
Snekkersten 11.06
Espergærde 11.09
Humlebæk 11.13

TURENS VARRIGHED
Varighed ca. 5timer.

PRIS
Medlem 130kr.
Gæster 200kr.
Mad og drikke for egen regning.

( SPAR 70KR BLIV MEDLEM )
Frokost betaler man selv

TILMELDING
Først til mølle og senest 20. februar

BETALING
Ved tilmelding eller senest 20. Februar - på foreningens konto 9570 13270597 eller på MobilePay til 29 91 41 48. Husk at notere hvilket arrangement i betaler til, på overførslen.

TILMELDING

    Navn *

    Telefon *

    E-mail *

    Medlemnr *

    Antal gæster     

    Kommentar

    I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.

    Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.

    I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.

    Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.

    Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.
    Smykkerne i En dronnings smykkeskrin kan 14. januar-23. oktober opleves på udstillingen af samme navn på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.

    Læs mere om udstillingen her: https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/en-dronnings-smykkeskrin/