Dannerhuset
Bag de gamle mure i Nansensgade gemmer sig en af danmarkshistoriens mest bemærkelsesværdige bygninger – grundlagt af en grevinde for “trængende fruentimmere” og 106 år senere generobret af 300 modige kvinder, der besatte huset og købte det tilbage. I dag står Danner som et levende monument over kvinders styrke og samvær.
